Start
Bisamrottens Biologi
Forvekslinger
Projekt Bisamrotte
Flåder og Resultater
Bisamobservationer i Danmark
Din Observation
Kontakt
Links
Andre invasive dyr

Banner

Bisamrottens biologi

 

   
Bisamrotte

Bisamrotten stammer oprindelig fra Nordamerika, hvor den lever fra det nordligste Canada til Mexicos grænse. I 1905 blev den udsat i Bøhmen nær Prag grundet dens værdifulde pels. Allerede fra begyndelsen bredte den sig hurtigt til nabolandene og især i Tyskland og Holland har man længe forsøgt at komme den til livs ved deciderede udryddelseskampagner og i dag er den at finde i hele den centrale del af Europa og Norden.
I 1989 blev den første bisamrotte skudt på Rømø i Danmark og siden hen er antallet af observationer steget (se observationer). Bisamrotten er kommet for at blive.

 

SYSTEMATIK

 
Topspacer

Bisamrottens systematik

Bisamrotten tilhører familien Muridae og underfamilien Arvicolinea. Af udseende minder bisamrotten om rotten, men er dog i familie med markmus, studsmus og lemminger.

Udbredelseskort

 

UDSEENDE

 
TopSpacer
Bisamrotte

Bisamrotten er en stor gnaver med en vægt på 1 - 1,8 kg og en kropslængde 25-40 cm og halelængde 20-28 cm. Ørerne er små og runde og pelsen er orangebrun til mørkebrun. Pelsen er tæt og kan binde luft, der bruges som isolering og opdrift i vandet.

Umiddelbart ligner bisamrotten en lille bæver, men kan også forveksles med mosegrisen eller brunrotten. Bisamrotten er dog betydelig større end mosegrisen og har desuden en længere og let genkendelig, skællet hale, der er fladtrykt fra siderne. Bæveren derimod er betydelig større end bisamrotten og kan kendes på sin store flade hale.
Se evt. forvekslings muligheder her.

LEVEOMRÅDE

 
TopSpacer

Bisamrotten lever i og nær søer, åer og moser og foretrækker især steder med stabile vandstande hele året og rigelige mængder af vegetation. Især områder med høje siv og græsser velegnede til hyttebygning og mulighed for at skjule sig for prædatorer er velegnede bisamhabitater.

 

FØDE

 
TopSpacer
Bisamrotte, se halen

Bisamrotten er primært planteæder, men kan også indtage animalsk føde. Den har et stort ”repertoire” af vand- og sumpplanter som den supplerer sin kost med, men den synes at foretrække få arter som det primære fødegrundlag. Oftest er det kun rødderne og de nederste dele af planterne den spiser.

Af vand og sumpplanter kan bl.a. nævnes, tagrør, dunhammer, stargræsser og kogleaks. Af animalsk føde er det oftest muslinger og krebs bisamrotten indtager, men også fisk og tilskadekomne fugleunger er mulige fødeemner.

Bisamrotten indtager en mængde af føde, der svarer til ca. 1/3 af dens egen kropsvægt hver dag.

 

ADFÆRD OG SOCIAL LEVEVIS

 
TopSpacer
Svømmende Bisamrotte

Bisamrotten lever i store familiekolonier med veldefinerede territorium. Specielt i parringssæsonen er territorierne velafgrænset. Bisamrotten er primært monogam, men dette kan variere afhængig af populationsstørrelse, kønsfordeling og habitat.

Bisamrotten er aktiv det meste af døgnet, men især sent på eftermiddagen og i skumringen er den mest aktiv. Den er en dygtig svømmer og kan blive under vandet 12-17 min., men bevæger sig langsomt på land.

Bisamrotten kommunikerer primært med moskus, der sekreteres fra en kirtel, der sidder tæt ved kønsorganerne. Moskuslugten bruges til at markere territorier med eller som advarselssignal til indtrængende. Bisamrotten kommunikerer også ved hjælp af lyde.

 

LYDE

 
TopSpacer

Bisamrotten kommunikerer bl.a. med lyde. Man kender til tre lyde, et piv, et skingert n-n-n-n-n og en klikkende lyd som den laver med fortænderne. Hør den her! (NB 2 MB)

 

BISAMBO

 
TopSpacer
Bisamrotte hytte

Bisamrotter bygger to forskellige slags bo. Enten i form af bæverlignende hytter over vandet, eller gravede gange og huler i åbrinker.

Oftest benyttes hytterne om vinteren, men det varierer meget fra population til population og det habitat og miljø de bor i, om hvorvidt de foretrækker hytter eller huler og hvornår de forskellige bo bruges til hvad.

Hytte: Bisamboene er kegleformede og ca. 1 m høje. Hytterne varierer dog meget i størrelse, da der er forskel på brugen af dem. Nogle bruges som deciderede fødedepoter og andre til at bo i. Hytterne bygges af ca. 20 cm. lange, afbidte plantestængler og rødder og bygges primært mellem rør i søer og damme med stillestående vand. Materialet samles under vand og samles i en stor bunke, der med tiden vokser op fra søbunden og til slut rager godt 1 m op over vandet. Inde i bunken af fugtige og henrådne plantematerialer graver bisamrotten en redehule. Denne fores med et blødt lag tørre plantefibre. Oftest er der to indgange til reden og begge befinder sig under vand.

Da de plantedele hytten er bygget af er hule, kommer der luft nok igennem til, at bisamrotten kan trække vejret, selv hvis vandet fryser til.

Gang i søbund

Gange og huler: Disse gangsystemer graves ind i åbrinken og har en diameter på 15-20 cm. Indgangen ligger altid under vand normalt i en dybde af ca. 1 m, således at reden, der anlægges over vandet og dens beboere er godt beskyttet mod fjender. Den underjordiske gang til boet skråner opad i en svag hældning fra åbningen og ender efter et par meter i et rummeligt kammer, der er foret med tørt plantemateriale. Ud over dette kammer er der flere mindre kamre, der fungerer som forrådskamre.

På bunden af søen, laver bisamrotten stier, der er flere cm dybe og stråler i alle retninger fra boet.

 

FORMERING OG UNGER

 
TopSpacer
Bisam unger

Bisamrotten formerer sig fra foråret og indtil efteråret og er som andre gnavere i stand til at få både mange unger og mange kuld. I områder med god fødetilgang er bisamrotten i stand til at få et kuld unger pr. måned. Antallet af unger og kuld varierer dog med breddegraden (færre unger og flere kuld jo lavere breddegrad) Hunnen er drægtig i 25-30 dage og får 6 – 10 unger. Ungerne fødes blinde og næsten nøgne. De første 4 uger dier de hos hunnen før de er store nok til at klare sig selv. Allerede efter 10 dage er ungerne i stand til at svømme. Normalt er ungerne først kønsmodne det næste forår, men er de født tidlig på sæsonen og i et område, hvor parringssæsonen er meget lang som i f.eks. Midteuropa kan de få deres første kuld allerede samme år.

Bisamrotten bliver sjældent mere en 3-4 år.

 

SPOR

 
TopSpacer
Bisamspor

Fodspor; sporene ses ofte langs vandløb og mudrede søer og minder meget om mosegrisens eller den brune rottes, dog er bisamrottens spor større. Forpoternes spor er ca. 3,5 cm lange og 3 cm brede og oftest ser man kun aftryk af 4 tæer, da indertåen er så lille, at den sjældent afsætter et mærke. Bagpoternes spor er lidt større og måler 7 cm i længden og ca. 5 cm i bredden. Da bagpotens tæer er forbundet med svømmehud og der langs tæerne sidder en bræmme af stive svømmehår, virker sporene meget brede i forhold til den egentlige størrelse af bisamrottens bagpote.
Dyrets lange hale afsætter desuden ofte et bugtet slæbespor.

Gange i søbunden; i klart vand er det muligt at se de undersøiske gange som bisamrotten graver i en bred vifte ud fra sit bo. Steder hvor vandet fryser til, kan disse gange ses som luftbobler i isen.

Bisamekskrementer

Ekskrementer; 12-14 mm lange og 5 mm tykke. De findes ved vandløb og søer, hvor de om foråret anbringes meget iøjnefaldende som territoriemarkeringer på sten og lignende steder. Senere på året afgives ekskrementer fortrinsvist i vandet.

 

FJENDER

 
Topspacer

Selv om bisamrotten er en invasiv art i Europa er den ikke fri for fjender. Ræven og minken er bl.a. i Sverige af stor betydning, men også rovfugle er set tage bisamrotter. Desuden er både hunde og katte med til at regulere bestanden nogle steder.

I Norge og Sverige er rensdyr observeret græsse på bisambo i hårde vinterperioder. Ødelæggelsen af bisamboene i de strenge vintre betyder ringere overlevelse for bisamrotten, da den pludselig må ud og finde eller bygge et nyt bo. Især afskæring fra åben vand kan være et problem.

 

ØKOLOGISKE KONSEKVENSER

 
Topspacer

Bisamrotten øger heterogeniteten i vådområder både strukturmæssigt og funktionelt. Dens aktiviteter åbner op i vegetationen og forhindre søer i at vokse til og giver dermed plads til andefugle, insekter og visse vandplanter. På den måde er bisamrotten med til at skabe dynamik i naturen idet de også ved en overudnyttelse, gerne i forbindelse med etablering af nye bestande, forlader de vegetationsfrie steder og dermed tillader vegetationen at vokse op igen.

Også bisamrottens bo har påvist positive økologiske konsekvenser i form af redeafsatser for fugle i området.

 

NYTTEDYR

 
Topspacer

Som pelsdyr er bisamrotten blevet fanget siden 1638. Den økonomiske vigtighed har været grunden til at bisamrotten er blevet udsat flere steder uden for dens normale udbredelse, som fx i Europa. Entusiasmen for at introducere og farme bisamrotter var for 30-40 år siden af stor betydelighed i både Nordamerika og Europa. Men efterhånden som bisambestanden har etableret sig og vokset sig stor, kan det ikke længere betale sig for pelsfarmerne og de fleste farme er i dag nedlagt. Udover den værdifulde pels betragtes bisamrottens kød også som en delikatesse.

 

SKADEDYR

 
Topspacer
Bisamrotter ved en å

Idet bisamrotten graver gange og huler i diger og dæmninger betragtes den som et skadedyr, da denne aktivitet ofte kan føre til sammenstyrtninger. Især i Tyskland og Holland er bisamrotten et stort problem og der bruges hvert år mange penge på at sikre diger og dæmninger.

Når bisambestanden er i vækst, som oftest når den besætter nye områder, kan dens fødeaktivitet være til skade for sump- og vandplanter. De kan i løbet af kort tid æde det meste af vegetationen væk. Dette er dog med til at regulere bisambestanden, da en mangel på vegetation er direkte skadeligt for dem enten i form af mangel på føde eller sårbarhed overfor rovdyr og derved sker der en naturlig regulering.

Visse steder meldes der om ødelæggelser af bl.a. fiskeredskaber og andet, som bisamrotten rask væk bider sig igennem, hvis det hindrer dens vej.

 

JAGT PÅ BISAMROTTEN

 
Topspacer
Bisam i udsat fælde

Der er ingen fastsat jagttid på bisamrotten, men da bisamrotten hører til studsmusene er regulering tilladt hele året ifølge §18 i bekendtgørelse om vildtskader.

LITTERATUR

Artimo, A. 1960. The dispersal and acclimatization of the muskrat, Ondatra zibethicus (L.) in Finland. Riistatieteellisiä Julkaisuja 21: 1-101.

Bang, P. , and P. Dahlstrøm. 1980. Dyrespor. Spor og sportegn efter pattedyr og fugle. Gads forlag.

Danell, K. 1996. Introductions of aquatic rodents: lessons of the muskrat Ondatra zibethicus invasion. Wildlife biology 2: 213-220.

Wilner, G. R. , G. A. Feldhamer, E. E. Zucker, and J. A. Chapman. 1980. Ondatra zibethicus. Mammalian species 141: 1-8.