Bisamrotten forveksles ofte med andre pattedyr i den danske natur og derfor sker det, at folk indberetter ”falske” bisamobservationer.
Nedenfor findes et lille skema, der sammenligner de vigtigste forskelle ved de dyr bisamrotten oftest forveksles med.

Klik på billedet for mere info.
	Bisamrotte	Mosegris	Brun rotte	Sumpbæver	Odder	Mink
Længde uden hale	25-40 cm	12-22 cm	21-29 cm	40-60 cm	59-90 cm	30-45 cm
Halelængde	20-28 cm	5-7 cm	17-23 cm	25-40 cm	35-47 cm	13-23 cm
Vægt	1-1,5 kg	op til 280 g	270-580 g	5-10 kg	5-8 kg (hun) 10-12 kg (han)	1-1,5 kg
Særlige kendetegn	Halen er flad fra siden og skællet uden hår.	Mindre end bisamrotten. Halen kort og rottelignende	Rottelignende med rottehale	Væsentlig større end bisamrotten. Tydelige knurhår og rødlige tænder	Væsentlig større end bisamrotten. Slank kropsform	Lang og slank kropsform i modsætning til bisamrottens buttede udseende.

Udseende: Mosegrisen er væsentlig mindre end bisamrotten og måler 12-22 cm uden hale og vejer op til 280g. Pelsen er langhåret mørkebrun til sort og bugen er rustrødlig. Mosegrisen hører som bisamrotten til studsmusene og har ganske små ører, afstumpet snude, kort hale og korte lemmer.

Levested: Findes i hele Danmark undtagen på Bornholm. Mosegrisen holder af fugtige terræner og er en fortrinlig svømmer. Den spreder sig dog til mere og mere til tørre områder i landet.

Adfærd: Mosegrisen er planteæder og lever af friske planter, rødder rodknolde som den støder på under gravningen. En stor del af tiden lever den under jorden og graver gangsystemer og laver jordskud som muldvarpen.

Formering og unger: Mosegrisen yngler fra april til november. Den får 2-6 unger pr. kuld og får op mod 4-5 kuld om året. Dette kompenserer for dens korte levetid på bare 15-20 måneder.

Status: Mosegrisen underminerer ved sin underjordiske aktivitet ganske store områder og bekæmpes derfor på lige fod med muldvarpen. De er dog oftest svære at bekæmpe helt, grundet deres høje formeringsevne og spredning.

Spor i naturen: jordskuddene minder om muldvarpens, men er der i sommerperioden mange åbne huller mellem skuddene er der tale om mosegris. Hullerne er ca. 5-8 cm i diameter. Ekskrementerne er 7-10 mm lange og 3-4 mm tykke. Sporaftrykket er 20-25 mm langt og dermed mindre end både den brune rottes og bisamrottens fodspor.

BRUN ROTTE/VANDREROTTE (RATTUS NORVEGICUS)

Udseende: Den brune rotte er som oftest brun, men farven kan være meget varierende. De kan blive op mod 50 cm lange (halen medregnet) og vejer 270-580 g.

Levested: Den brun rotte lever hovedsageligt i tilknytning til menneskelig beboelse, men findes også i agerlandet nær vandløbene. De bor i underjordiske gangsystemer ca. 40-50 cm under jorden og til hvert system hører der ofte flere huller, der er forbundet med fasttrampede stier .

Adfærd: Rotten er et socialt dyr, der gerne lever i flokke med fælles gangsystemer. De er hovedsagelig nataktive, er utrolig gode svømmere og nærmest altædende.

Formering og unger: Den brune rotte kan få 5-7 kuld unger om året med gennemsnitlig 8 unger pr. kuld. Allerede 18 timer efter ungerne er født er hunnen i stand til at parre sig igen. Ungerne er små og hjælpeløse når de kommer til verden, men efter 3-4 uger er de klar til at forlade reden. Den brune rotte er kønsmoden efter 3-4 måneder.

Status: Den brune rotter lever stort set i hele verden med undtagelse af polarområderne. Den betragtes som skadedyr, da den kan lave store skader på bl.a. kornlagre. Desuden kan den fungere som smittebærer i kraft af, at den ofte færdes i kloaksystemer. [udbredelseskort]

Spor i naturen: Rottehuller varierer meget i størrelse, men er ofte 6-8 cm i diameter (som mosegrisens huller). De skelnes fra mosegrisens huller ved at den udgravede jord ligger i en bunke udenfor hullet. Ekskrementerne er cylinderformet med butte ender, er ca. 17 mm lange og 6 mm tykke. Der er tendens til særlige latrinpladser, men ekskrementerne findes også tilfældige steder i mindre antal. Fodsporene er 30-45 mm langt og stjerneformet.

SUMPBÆVER/NUTRIA (MYOCASTER COYPUS)

Udseende: Sumpbæveren minder meget om bisamrotten med den brune til tider grå pelsfarve og den buttede snude. Den væsentligste forskel er dog størrelsen. Sumpbæveren bliver 40-60 cm lang (halen ikke medregnet) og vejer 5-10 kg. Knurhårene er kraftige og dermed meget synlige og tænderne er stærkt røde til forskel fra bisamrottens gullige.

Levested: Sumpbæveren stammer oprindeligt fra Sydamerika, men er i dag udsat i Centraleuropa, Nordamerika og Rusland. De lever i søer og vandløb, hvor de kan grave sig ind i dæmninger og gøre stor skade, men oftest bygges reden over jorden.

Adfærd: Sumpbæveren er hovedsagelig nataktiv, hvor den leder efter føde langs vandkanten. De lever i store grupper bestående af hanner og hunner. Oftest er det et forældrepar med deres unger fra de tidligere år.

Formering og unger: Sumpbæveren får oftest flere kuld om året med gennemsnitlig 5 unger pr. kuld. Ungerne fødes med hår og åbne øjne og kan allerede efter få timer spise af vegetationen, men dier dog fortsat hos deres mor. Hunnens dievorter er anbragt på siden, hvilket gør det lettere for ungerne at komme til, når de er i vandet.

Status: Sumpbæveren findes i få eksemplarer i den danske natur. Disse individer er hovedsagelig undslupne dyr fra pelsfarme og Zoo’s. Findes sporadisk i den danske natur.

Spor i naturen: Ekskrementerne er 2-3 cm lange og ca. 1 cm brede. De adskiller sig fra bisamrottens ekskrementer ved at have en karakteristisk fint furet overflade. Fodsporene er 6-7 cm lange og på bagsporet ses tydelig aftryk efter svømmehud. Sporene kan minde om bæverspor.

ODDER (LUTRA LUTRA)

Udseende: Odderen er mørkebrun med en lysere bug og strube. Den kan blive op mod 130 cm lang, medregnet halen og veje for hannernes vedkommende 10-12 kg. Hunnerne er lidt mindre og vejer kun 5-8 kg. Som hos minken er kroppen lang og slank og adskiller sig væsentligt fra bisamrottens mere buttede krop. Odderens hale er lang og kraftig og ligner ingen af de andre danske pattedyrs haler.

Levested: Odderen findes pletvist rundt i Danmark og især i Nordjylland er bestanden stor. De lever langs vandløb og åer, hvor den bor i huler gravet ind i brinken. Indgangen i hulen ligger under vand og fører skråt op i brinken, hvor der efter et par meter er gravet en stor hule. Foruden hovedindgangen er der andre åbninger i jordniveau, der også fungere som ventilationsskakter.

Adfærd: Odderen er nataktiv og kan vandre langt omkring. Dette er med til at sprede odderbestanden til andre vandløb. Om dagen sover odderen i sin hule eller skjult under buske og rødder. Odderen lever alene og danner kun par for at formere sig.

Formering og unger: Ungerne fødes oftest i foråret. Hunnen er drægtig i 2 måneder, hvorefter hun føder 1-4 unger. Når odderen er 1 år gammel kan den klare sig selv, men den er ikke kønsmoden før efter 2 år.

Status: I 1980 var der kun ca. 200 oddere tilbage i Danmark, derfor er odderen i dag fredet. Bestanden er dog i bedring og der meldes om flere positive fremskridt, de fleste oddere findes dog stadig i Jylland. [udbredelseskort]

Spor i naturen : Odderen afmærker sit territorium med ekskrementer på synlige steder og det er derfor nemt at støde på en odderlort, hvis man færdes langs åer og vandløb. En odder lort lugter sødligt og har en let skinnende/slimet overflade. Farven er sort til grålig og indeholder ofte fiskeben og fiskeskæl.

MINK (MUSTELA VISION)

Udseende: Vildtlevende minke er oftest ensfarvet mørkebrun med hvide hår på underlæben. Minken måler 30-45 cm uden hale og vejer 1-1,5 kg. Kropsformen adskiller sig fra bisamrottens buttede udseende ved at være lang og slank.

Levested: Minken lever i hele Danmark og findes både ved fersk- brak og saltvand. Af søer og vandløb foretrækker den de næringsrige med frodig vegetation langs bredden. Her finder den mest føde i form af fisk og små pattedyr langs land.

Adfærd: Minken er en fortrinlig svømmer og er mest aktiv om natten. Den lever alene og er meget aggressivt anlagt overfor alle artsfæller uanset køn. I parringstiden forlader hannerne deres territorier og strejfer omkring for at parre så mange hunner som muligt.

Formering og unger: Minken har en slags forlænget drægtighedsperiode, der betyder at efter at ægget er befrugtet går det ind i en hvileperiode på 13-50 dage før det færdigudvikles i løbet af 28-30 dage. Vilde mink får oftest 4-6 unger pr. kuld.

Status: Den amerikanske mink findes ikke naturligt i Danmark, men siden minken blev populær på pelsdyrsfarme i 1930’erne er der overalt sket undvigelser med efterfølgende opbygning af frie bestande. Nogle steder er der endda sket regulære udsætninger af minken i naturen, bl.a. i Sovjetunionen. [udbredelseskort]

Spor i naturen: Ekskrementerne er svære at skelne fra ilderens. De kan både være faste og have den sædvanlige pølseformede, snoede, spidse form som er kendetegnet for mårdyr eller de kan være løse og flydende og minde om odderens ekskrementer. Er ekskrementerne flydende kan de kun skelnes fra odderens ved lugten. Mink og ilder lort lugter grimt af fisk. I de faste ekskrementer kan man ofte finde rester af hår, fjer og knoglestykker.

LITTERATUR

http://yahooligans.yahoo.com/content/animals/mammals/

Bang, P. , and P. Dahlstrøm. 1980. Dyrespor. Spor og sportegn efter pattedyr og fugle. Gads forlag.