Frontpage Om projektet Samarbejdspartner Om hjortene Om yest produkterne Links Billeder fra projektet
Presse omtale Kontakt data

Du kan læse mere om de to hjorte arter jeg beskæftiger mig med i projektet, ved at trykke på et af billederne nedenfor.

Krondyr   Råvildt

 

Andre former for hjorte

Kronvildt og råvildt er kommet til Danmark efter istiden af sig selv, hvorimod dådyr og sikahjorte er ført hertil af mennesket som jagt- og dyrehavevildt.

Generelt om gevirKrondyr gevir

Geviret fornyes hvert år. På et tidspunkt, der er karakteristisk for den enkelte art, afstødes det gamle gevir og kort tid efter begynder et nyt at vokse ud fra de såkaldte rosenstokke.
Under væksten er geviret dækket af blød hud med en fløjlsagtig behåring kaldet basten. Under basten ligger et tæt blodkarsystem, som forsyner geviret med mineraler under væksten. Når geviret er færdigudviklet dør bastvævet og fjernes efterfølgende ved at hjorten gnubber også kaldet fejer sit gevir mod træer og buske.

Oksbøl Kronvildtsreservat

Kronvildtsreservat er på i alt ca. 16.000 ha. Reservatet rummer landets største bestand af kronvildt, der direkte nedstammer fra den oprindelige danske stamme, der indvandrede efter sidste istid. Man regner med at der er ca. 1.000 – 1.200 stk. kronvildt i reservatet, derudover er der ca. 900 stk. råvildt.
Reservatet har opgave at være kerneområde eller reservoir, hvor der er mulighed for udvandring til omkringliggende arealer. Distriktet har stadig opgaven at afbalancere bestandens størrelse efter områdes bæreevne.
I reservatet er det vildtagre, der bruges som et middel til at fastholde dyrene i bestemte områder i håb om at reducere skader på skov- og landbrug. Distriktet har derfor omkring 70-80 ha vildtagre med en afgrøde hovedsageligt bestående af græs og kløver.
En del af reservatet er militært øvelsesområde. Krondyrene befinder sig godt i øvelsesområdet, selvom der ofte er voldsom militær skydning. De stresses åbenbar ikke af denne ”kendte” uro.

Vejers Plantage

Se området i Google Earth Google Earth Link

Vejers er fyrredomineret plantage, som er anlagt i tidsrummet fra 1894 til 1910. Plantagerne har flere fredede områder, bl.a. Gråklitlandskabet langs kysten og i området vest for Grærup langesø, samt Lishøj hede ved Kallesmærsk hede. Herudover er Arrild sø, engen ”Lille Fælsig” og engen ved plantørboligen fredet.

 

Hvor ser man vildtet bedst

  • Tag kikkert med
  • Sørg for at have vinden imod dig, når du betragter dyrene. Da deres lugtesans er særdeles god.
  • Vær meget stille, da det er dyrenes bedste sanse.
  • Stå helt stille, når du ser på dem, da de ser mindre godt kan ikke nødvendigvis se dig.

De fleste hjorte-dyr er lettest at se tidligt morgen ved solopgang eller sen aften lige før solnedgang. Da det er her de bevæger sig ud af tykningerne og ud på hederne.
Det er lettest at se store rudler af krondyr ved Grærup Langsø. De stå typisk i sydenden af søen, hvor de kan ses fra bilen, derudover kan man komme meget tæt på ved at gå stille op til laden ved gården foran. Kronvildt ses også tit på Kallesmærsk hede. Man også være heldig at se krondyr og rådyr inde i plantagerne, men det er mere tilfældigt. Dog kan være heldig at se forholdsvis store rudler på vildtagrene, der ligger forskellige steder i området.

Dyrene er meget sky og derfor meget følsomme over for forstyrrelser. Vis derfor hensyn til dyrene, når du færdes i terrænet.

 

 

 

 

 

 

 

Line