Frontpage Om projektet Samarbejdspartner Om hjortene Om yest produkterne Links Billeder fra projektet
Presse omtale Kontakt data

Kronvildt

Indledning

I Danmark såvel som i det øvrige Europa, er der et stigende problem med hjorte. Disse problemer inkluderer påkørsler af dyr langs vejene og hjorte, der søger føde på landbrugsarealer og dermed giver landmændene et økonomisk tab som følge af skader på afgrøderne (Vildtforvaltningsrådet 1999).

Årsagen til de stigende problemer med hjorte er en kombination af flere faktorer; stigende bestande af hjorte dyr (Vildtforvaltningsrådet 1999), forringelse af naturlige tilholdssteder, hjortenes tiltrækning til de gode fødeforhold i landbrugsområder og flere trafikanter på flere veje (Danmarks Statistik 2005). Trafikdræbte hjortevildt på de danske veje giver både problemer for hjortenes bestandsfordeling, populationsstørrelse og for bilisternes sikkerhed.

Der er lavet mange undersøgelser for at nedbringe kollisionsantallet imellem hjorte og trafikanter. Bl.a. flere forskellige afværgeforanstaltninger, så som vildtreflekser, lugt-afskrækning, hegning og natbelysning etc.
En del ting har dog betydning for opførelsen og brugen af disse metoder. En væsentlig del er økonomien, der betyder, at det kun er økonomiske og praktisk muligt at opfører visse afværgeforanstaltninger ved bygning af ny vej, som det f.eks. ses ved større faunatunneler for storvildt. Andre kræver en kontinuerlig vedligeholdelse, for at holde funktionaliteten intakt, som det gælder for swareflex vildtreflekser (Reeve & Anderson 1993).
Metoder med biologiske konsekvenser så som indhegning, er effektive til at holde vildt væk fra vejene og marker, men vil i stedet eliminere spredningskorridorer og forhøje habitatfragmentationen (Andrew 1990, Jaeger & Fahrig 2004). Desuden er det upraktisk at indhegne store områder, da det vil være svært at udfører på mindre veje. Derudover vil det medføre  en forhøjet risiko for kollision imellem hjortevildt og trafikant ved hegnsenderne (Ward 1982).Swareflex
Mange trafikale afværgeforanstaltninger kan også bruges til reduktion af markskader medført af hjortevildt. Dette er et velkendt problem i områder med store hjortedensiteter som f.eks. områderne omkring Oksbøl (Vildtforvaltningsrådet 1999).
Lignende metoder bruges ofte ved lufthavne etc. (Bruinderink & Hazebroek 1996, Putman 1997).

Der findes i øjeblikket ikke noget større overblik over effektiviteten af de mange afværgeforanstaltninger, der i dag findes på markedet. Desuden mangler man et nutidigt overblik over hvilke undersøgelser, der er lavet videnskabelige effektivitetsudredninger på.
Mange af afværgeforanstaltninger er ikke undersøgt på videnskabeligt vis og er ikke offentliggjort i et anerkendt peer-review journal. Disse undersøgelser er lavet, både i Danmark (f.eks. Ujvari et. al. (2004) og i udlandet (f.eks. opsummeringer, Putman (1997) og Romin and Bissonette (1996) og mere europæisk, Bruinderink and Hazebroek (1996)).
Desværre er mange effektivitetsundersøgelser udført på en måde, at studierne ikke har formået at producere et statistisk gyldigt resultat (El Hani & Conover 1995). Studierne har f.eks. ikke inkluderet et kontrolområde til at sammenligne med behandlingsområdet og har ikke nogen/nok replikationer (Nolte et al. 2001).
Derudover er studierne lavet på lokale dyr i meget lokale områder med kun én eller to repellenter, hvilket gør en sammenligning og brugbarhed til egne problemer sværere (Wagner & Nolte 2001).

Der vil i opgaven blive udfærdiget en litteraturudredning, der vil belyse hvilke former for afværgeforanstaltninger, der er videnskabeligt undersøgt.
Af de forskellige afværgeforanstaltninger,der findes på markedet er lugtrepellenter de mindst studerede. De mest effektive lugt repellenter frembringer frygt (f.eks. predator urin) (Swihart et al. 1991, Nolte et al. 1994, Nolte 1998, Wagner & Nolte 2001), så derfor har jeg valgt at koncentrer mig om dem. Der vil blive lavet et kontrolleret, videnskabeligt eksperiment, for at belyse deres virkning. 2-3 forskellige produkter vil blive udvalgt til eksperimentet.
Derudover ville der kunne udarbejdes en protokol til at kunne teste forskellige former for afværgeudstyr i fremtiden.
Projektet er en del af en aktionsplan udarbejdet af en arbejdesgruppe, med henblik på at nedbringe antallet trafikdræbte dyr (Miljøministeriet 2002).

Materialer for litteraturudredningPapir

Baggrund

Det er ikke formålet med denne litteraturudredning at give en udtømmende sammenstilling af al litteratur på området, dels fordi en del arbejde er udgivet i den ”grå” litteratur (interne rapporter og notater), som er svær at få fat i, dels fordi en del af de udførte arbejder ikke har en tilstrækkelig kvalitet til at indgå i en sammenlignende vurdering. Der er lagt vægt på nyere litteratur, da den videnskabelige kvalitet og omfang af de udførte arbejder har været stigende, hvilket forøger sammenligneligheden og reproducerbarheden. Der er stadig stor variation i valg af metoder, geografisk spredning af undersøgelserne. Som gør det vanskeligt at sammenligne undersøgelser.
Der er tidligere lavet litteraturudredninger (Kinze 1993, Bruinderink & Hazebroek 1996, Putman 1997). I forhold til de ældre udredninger vil denne udredning få flere nye undersøgelser fra bla. Norden, hvilke har været underrepræsenteret i andre ældre undersøgelser.
Litteraturudredning vil forhåbningsvist udmunde i en faglig rapport fra DMU.

 

Materiale og metoder for felt eksperiment

Baggrund
Forsøget skal blotlægge effektiviteten af 2-3 hjorte repellenter. Repellenten vil være lugtbaseret, således, at den kan bruges over et større område. De valgte repellenter er kommercielt produceret som f.eks.; Deer away big game repellent, Mota FL og Deer Away Wolf Urine (læs mere om repellenterne her!).

Tid/sted
Forsøget bliver udført i november 2005 - marts 2006 i Oksbøl krondyrsreservat. Denne lokalitet er valgt, da der er en høj populationsdensitet af hjortevildt, bla. Krondyr (Cervus elaphus) og Rådyr (Capreolus capreolus).  Dette forsøg vil primært være koncentreret om Krondyret.


OpstillingForsøgsopstilling

Forsøgsområdet består af 23 ”arenaer”, der alle vil fremstå som enkelte uafhængige enheder (replikater). En stor afstand imellem dem skal sikre, at der ikke kan forekommer nogen interaktion imellem arenaerne. Hvert forsøgsområde er opbygget af en foderplads i centrum af en cirkulær sandrende, der er placeret i en radius af 7 m fra centrum således, at hjortene kun vil have mulighed for at betræde sandet for at bevæge sig ind og ud af arenaen. (se figur). Udenfor sandrenden, vil der være en cirkel af repellenter. Hvor den indbyrdes afstand og afstand til sandrenden vil være defineret af producenten. Halvdelen af arenaerne vil være kontroller (ingen repellent) og den anden halvdel vil have repellenter opsat. Arenaerne vil få tildelt behandling vha. tilfældighed. 
De 23 arenaer vil være spredt rundt langs de farbare veje i reservatet, med en minimum afstand til nærmeste offentlig kørbar vej på 500 m. Dette er for at gøre det logistisk lettere at udfører forsøget. Derudover vil arenaerne blive lagt i så forskellige habitater som muligt.

Forsøget vil blive udført som et statistisk felt eksperiment:

Kvantitativ evaluering af repellenter, hvor antallet af spor i sandmediet vil bruges som et aktivitets indeks. Krondyrspor vil blive talt hver morgen, hvorefter sandet vil blive revet. Dette vil blive udført i op til én uge før selve eksperimentet, hvorefter eksperimentet vil udføres over én uge.

Statistik

Dette forsøgsdesign lægger op til, at der kan laves valide statistiske udregninger, der vil kunne fjernes miljø-forskelligheder i de forskellige arenaer. Miljøet vil således ikke spille nogen rolle i resultatet. Derudover vil der kunne udføres valide statistisk sammenligninger imellem kontrol og behandling.

Afrapportering
Der er forventning om at lave en rapport på dansk, derudover udkast til en eller to artikler i internationale journaler. Således at dele af specialet forsøges i internationale tidsskrifter, i samarbejde med vejlederne. Litteraturudredning forsøges publiceres i form af en faglig rapport fra DMU.

Tidshorisont 
Specialet skal være færdigt til aflevering senest sensommeren 2006.

Referencer

Andrew  A (1990) Fragmentation of habitat by roads and utility corridors: a review. Aust J Zool 26:130-141
Bruinderink GWTAG, Hazebroek E (1996) Ungulate traffic collisions in Europe. Conservation Biology 10:1059-1067
Danmarks (Statistik 2005). Danmarks Statistik - statistikbanken.dk (Læs det her!)
El Hani A, Conover MR (1995) Comparative Analysis of Deer Repellents. In: Mason JR (ed) Repellents in Wildlife Management Symposium, National Wildlife Research Center, Fort Collins, Colorado
Jaeger JAG, Fahrig L (2004) Effects of Road Fencing on Population Persistence. Conservation Biology 18:1651-1657
Kinze CC (1993) Vurdering af foranstaltninger til forhindring af trafikdræbte dyr. Report (unpubl.), Zoologisk museum, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse, København. 20 s
Miljøministeriet (2002) Trafik dræbte dyr: Aktionsplan 2002, Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. 53 s (Læs den her!)
Nolte DL (1998) Efficacy of selected repellents to deter deer browsing on conifer seedlings. International Biodeterioration & Biodegradation 42:101-107
Nolte DL, Mason JR, Epple G, Aronov E, Campbell DL (1994) Why Are Predator Urines Aversive To Prey. Journal Of Chemical Ecology 20:1505-1516
Nolte DL, Shipley LA, Wagner KK (2001) Efficacy of Wolfin to repel Black-Tailed deer. Western journal of applied forestry 14:182-186
Putman RJ (1997) Deer and road traffic accidents: Options for management. Journal Of Environmental Management 51:43-57
Reeve AF, Anderson SH (1993) Ineffectiveness Of Swareflex Reflectors At Reducing Deer Vehicle Collisions. Wildlife Society Bulletin 21:127-132
Romin LA, Bissonette JA (1996) Deer-vehicle collisions: Status of state monitoring activities and mitigation efforts. Wildlife Society Bulletin 24:276-283
Swihart RK, Pignatello JJ, Mattina MJI (1991) Aversive Responses Of White-Tailed Deer, Odocoileus-Virginianus, To Predator Urines. Journal Of Chemical Ecology 17:767-777
Ujvari M, Baagoe HJ, Madsen AB (2004) Effectiveness of acoustic road markings in reducing deer-vehicle collisions: a behavioural study. Wildlife Biology 10:155-159
Vildtforvaltningsrådet (1999) Kronvildt og markskader - Rapport vedrørende markskader forårsaget af  kronvildt, Miljø- og Energiministeriet, Skov- og Naturstyrelsen. (Læs den her!)
Wagner KK, Nolte DL (2001) Comparison of active ingredients and delivery systems in deer repellents. Wildlife Society Bulletin 29:322-330
Ward AL (1982) Mule deer behavior in relation to fencing and underpasses on Interstate 80 in Wyoming. Transportation Research Record 859:8-13

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Line