Frontpage Om projektet Samarbejdspartner Om hjortene Om yest produkterne Links Billeder fra projektet
Presse omtale Kontakt data

Rådyr

Rådyr

(Capreolus capreolus)

Udseende

Rådyret er den mindste hjorteart vi har i Danmark. Voksne hanner (bukke) vejer 20-25 kg mens hunnerne (råerne) i gennemsnit vejer ca. 1 kg mindre. Rådyret adskiller sig fra de andre hjortearter ved først og fremmest at være mindre. Ligeledes kendes den ved sin buede ryg, som er lavest ved skuldrene fordi bagbenene er længere end forbenene.
Sommerdragten er rødbrun hos begge køn dog mørkest hos bukken. Vinterdragten er grå med et par tydelige hvide pletter foran på halsen.
Spejlet, området omkring halen, er hvidt hos begge køn. Bukkens spejl er typisk ovalt eller nyreformet, hvor råens spejl er mere cirkelformet. Råen har endvidere en dusk af lange, gullige hår under spejlet, der kaldes skørtet.

Gevir

Geviret hos rådyret kaldes egentlig en opsats og der gælder det samme for rådyret som for krondyret, at det kun er hannerne, der har gevir (opsats). Den første opsats vokser frem, når lammet er ca. et halvt år gammel. Den første opsats er normalt ikke længere end 1-3 cm og kastes allerede i januar-februar måned, hvorefter den næste opsats vokser frem i slutningen af vinteren.
Jo ældre bukkene bliver jo tidligere fejes og afkastes opsatserne

Levesteder

Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Artiodactyla (Parrettåede hovdyr)
Familie: Cervidae (Hjorte)
Slægt: Capreolus
Art: capreolus

Råvildt opholder sig en stor del af tiden på marker, men man finder dem også i skovene. Rådyrets valg af leveområder afhænger af mængden af let fordøjelig føde af høj kvalitet. Således at størrelsen på aktivitetsområdet er fra en halv snes til over 100 ha. Dog er det også vigtigt at dyrene kan spise uforstyrret, så en vis mængde dækning er nødvendig.

Fødevalg

Rådyr er ofte blevet betegnet som ”feinschmeckeren” blandt hjortearterne, da den primært spiser de mest næringsrige og letfordøjelige plantedele.
I løvskovsområder æder rådyret store mængder jordstængler og overjordiske dele af anemoner, samt knopper og skud af både løv- og nåletræer i vinter- og forårsperioden.
Over året udgør græsser kun en lille del af føden, men i foråret spises dog en del af de spirende og letfordøjelige græsser med et højt proteinindhold. I løbet af sommeren spises hovedsageligt urter og kimplanter fra løvtræer.
I det vestjyske hvor der vokser færre løvtræer er lyng en dominerende fødekilde det meste af året. Ligeledes er vinterafgrøder blevet en væsentlig fødekilde for rådyret.

Adfærd

Råbukken forsvarer aktivt et territorium for at maksimere antallet af råer, som den kan parre sig med. Territoriet forsvares med stor aggressivitet fra det tidlige forår til det tidlige efterår, når brunsten ophører. I denne periode bruger bukken meget energi på at markere territoriet ved at afsætte duftspor med sekret fra kirtler i panden og mellem klovene. Markeringen foregår både ved afpatruljeren, skraben i jorden og fejning af opsatsen på velegnede yngre træer og buske. Råerne (hunnerne) forsvare ikke et territorium, men lever alene i separate områder, der godt kan overlappe med andre råer.
I vinterperioden lever rådyr ofte i flok også kaldet for spring. Størrelsen af disse kan variere fra et par stykker og op til 20.
Rådyret kan være aktivt døgnet rundt på steder hvor den ikke bliver forstyrret. De fleste stede er den dog mest aktiv omkring solopgang og ved solnedgang. Denne rytme er tydeligst om vinteren, mens den næste er helt forsvundet om sommeren. De er aktive 8-10 timer i døgnet om vinteren og ca. 13 timer i døgnet om sommeren.

Formering og Unger

Rådyrenes brunst topper i juli-august, hvor bukkene jager med råerne for at finde ud af om de er i brunst. I det døgn hvor råen er parringsvillig, forsøger bukken at holde hende inden for territoriet. Når parringen er slut opsøger bukken en ny rå. Råen er drægtig i 10 måneder, hvoraf der i 4-5 af månederne ikke forekommer celledeling i det befrugtede æg, så først i december starter den egentlige fosterudvikling. Dette kaldes en såkaldt forlænget drægtighedsperiode og skyldes sandsynligvis en tilpasning til føderessourcer i både brunstperioden og ved fødslen.
Normalt får råen 2 lam, men både 1,3 og 4 lam forekommer. Antallet af lam afhænger af hendes kropsvægt.
De nyfødte lam følger ikke deres moder lige efter de er født. I stedet ligger de skjult hver for sig og venter på at råen skal komme for at die og pleje dem hver for sig. Efter 2-3 uger følger de deres moder på korte afstande, men først fra 2-3 måneders alderen følger de hende kontinuerligt.
Lammene fødes med en rødbrun pels med lyse eller hvide prikker. Pletterne begynder at falme, når lammene er ca. 6 uger gamle.Rådyr spor

Spor

Rådyrets spor er lille og smalt. Det er ca. 4,5 cm langt og ca. 3 cm bredt. Sporet er jævnt i bunden, da trædepuden fortsætter helt ud i spidsen af kloven. Hos ældre dyr er klovspidserne dor ofte buttede. Sporene er lidt udadvendte, og normalt ser man ikke mærker efter biklovene. De er ikke forskel på størrelsen af bukkens og råens spor.
Skridtlængden er 60–90 cm, og bagfoden sættes normalt i forfodens spor. Forklovene er ofte lidt spredte, mens bagklovene er samlede. Ved flugt, hvor rådyret bevæger sig i galop, ses gerne spor efter biklovene, springlængden er da omkring 2 meter, men kan komme op på det dobbelte.
Ekskrementerne er kort valseformede, ca. 1 cm lange og 1 cm brede. Farven varierer fra brune til sorte og i sommertid kan de klumpe sammen og få en uregelmæssig form.

Konsekvenser

Rådyret kan til tider være en økonomisk belastning. Det gælder hvor der anlægges skovkulturer med løvtræer og forskellige ædelgran-arter. Her bliver der typisk hegnet for at der overhovedet kan vokse noget op på de arealer hvor der findes en rådyrbestand. Hegnet skal stå i 7-8 år, indtil træerne er over bidhøjde.
Rådyret er den hjorteart der er hyppigst involveret i trafikuheld. Uheldene sker typisk steder hvor dækning og fourageringsmulighederne findes på hver sin side af vejen med en vis trafik. Hvis uheldet er ude, så er det vigtigt at Falck eller politiet underrettes, hvis dyret flygter efter en påkørsel. Dette giver mulighed for at sætte schweisshunde efter den. Dyr der påkøres tilhører ejeren af den ejendom, hvor den forender, det kan være en lodsejer eller vejmyndighederne.

Status

Rådyret hører naturligt til i Danmark og er indvandret efter istiden fra egnene omkring Middelhavet. Dette skete i takt med at fyr, birk og hassel bredte sig og efterhånden dannede en åben skov, hvilken senere blev afløst af urskoven, med lind og eg som de vigtigste arter.
Da bondekulturen afløste jæger og samler kulturen påbegyndtes en rydning af skovene, hvilket i begyndelsen har været en stor fordel for hjortevildtet og bestandene voksede.
Da skovdækningen i Danmark i 1800-tallet nåede ned på bare 2 % skabte det store problemer pga. hjortevildtets forkærlighed for landbrugsafgrøder og det blev nu tilladt alle at jage rådyret og bestanden faldt derfor drastisk.
I 1780 var rådyret udryddet på Bornholm og i løbet af 1800-tallet forsvandt det fra Midt- og Vestjylland. I slutningen af 1800-tallet vendte indstillingen dog og rådyret fik igen lov til at sprede sig.
I dag findes rådyret overalt, hvor der er egnede levesteder og det skønne, at den samlede forårsbestand er på ca. 300.000 dyr.Udbredelsekort

Jagt

Jagttiden for råbuk: 16. maj-15. juli samt 1. oktober-15. januar.
Rå og lam: 1. oktober-15. januar.
Kan desuden reguleres under visse omstændigheder.
Der skyder omkring 110.000 stykker råvildt om året.

Vidste du??

Hanner kaldes bukke og hunner kaldes rå
Ungerne kaldes rålam.

 

 

 

Line